Foredragsholdere

Mød foredragsholderne på Børnekonferencen 2026

Svend Brinkmann

Trivsel – tur-retur: Om mistrivselskrisen blandt børn og unge Børn mistrives, unge mistrives, og vi har angiveligt en ‘trivselskrise’. Undersøgelser viser, at et stort antal børn og unge har dårligt mental helbred, og endnu flere lider af alvorlig stress. Det er nu mere end hver syvende, der har en psykiatrisk diagnose som 17-årig, og denne andel ser kun ud til at vokse fremover. I oplægget vil Svend Brinkmann nuancere (mis)trivselsdebatten, og han giver sit bud på årsagerne til mistrivselskrisen, der bl.a. handler om tempo, præstationskrav og individualisering, men også om en prævalensinflation, hvor måden, vi går til mistrivsel på, paradoksalt nok risikerer at forværre problemet. Med udgangspunkt i viden om menneskelig dannelse og udvikling, fremlægger han også sine tanker om en løsning. Det gælder både om at undgå en sygeliggørelse af reaktioner, der er helt forventelige; at understøtte børns og unges alment menneskelige udvikling; og at skabe gode rammer for børn med anderledes forudsætninger. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en af Danmarks mest indflydelsesrige stemmer inden for psykologi, filosofi og kulturkritik. Han har gennem mange år markeret sig som en forsker og formidler, der formår at bygge bro mellem teori og virkelighed.

Læs mere

Rikke Yde Tordrup

Kort og godt om jævnaldrende-regulering – når børn regulerer sig efter hinanden, må der skrues op for baseværdige voksne både hjemme og ude Helt nyt foredrag af Rikke Yde Tordrup, med udgangspunkt i bogen ”Kort og godt om jævnaldrende-regulering”, der udkommer i 2027. Oplægget kombinerer forskningsbaseret viden med genkendelige eksempler fra børns hverdag – i dagtilbud, skole, fritid og hjem – og Rikkes kliniske erfaring. I 2019 undersøgte Dansk Psykolog Forening psykologers oplevelser af stigende uro blandt børn i børnefællesskaber. Forældre, skærme, diagnoser — hypoteserne var mange. Men når man hjemmeobserverede urolige børn, tegnede der sig ofte et andet billede: børnene kunne falde til ro og regulere sig, orienteret mod deres forældre. Noget skete altså i de fællesskaber, børnene færdes i, ikke kun i barnet. Jævnaldrenderegulering opstår, når børn hjemme bruger forældrene som base for tilknytning og regulering — men i dagtilbud, skole eller fritidstilbud efterlades i et basetomrum. Vi ser sammen på børnenes hverdag: fra opstart og indkøring, gennem dagens struktur, til afhentning og afslutning. Foredraget giver konkrete redskaber til: - at se forskellen på jævnaldrendeorientering i sunde børnefællesskaber og jævnaldrenderegulering i usunde. - at være baseværdig for børnene — også når det er svært, i pressede øjeblikke af dagen. - at styrke hverdagen. Opstart, hverdag og afslutning set ud fra, hvad børn har brug for af de voksne. Du får blandt andet indsigt i: Tilknytningsteori Sunde og usunde børnefællesskaber i dagtilbud, skole og fritid Baseværdig pædagogik og baseværdige voksne Betydningen af trygge voksne i barnets liv Konkrete handlemuligheder i hverdagen for at forebygge jævnaldrenderegulering Rikke Yde Tordrup er cand.psych. fra Aarhus Universitet (2001), psykolog og klinisk specialist i børn og unge samt fagbogsforfatter. Ud over sin psykologpraksis superviserer Rikke faggrupper, der har børn, unge og voksnes udvikling som målgruppe. Hun er blandt andet kendt som ekspert i DR-programmet ”Hvem passer vores børn”.

Læs mere

Helle Marie Skovbjerg

Fra genkendelse til opdagelse: Om at møde børns legepraksis med nysgerrighed Forskning viser, at vi har størst empati og forståelse for de lege, som vi selv har erfaring med og smag for; som er kulturelt accepterede, og som vi har set mange gange i børnehaven. Vi ved, at de forståelser ofte trækker på vestlige legebegreber, har en tendens til at være eurocentriske og er præget af bestemte normer for legepraksis. Inspireret af legeperspektiver fra oprindelige folk skal dette oplæg tematisere, hvordan vi møder børns legepraksis, legeudtryk og legepræferencer. Vi ved fra forskning, at når vi møder børns lege med faste forestillinger om, hvordan lege ser ud, hvordan de bør se ud og være, og hvilke lege vi forventer, at børnene udøver, risikerer vi at overse legepraksisser, der ikke passer ind i veletablerede kulturelle kategorier. Oplægget vil diskutere, hvordan vi kan sikre epistemologisk ydmyghed, når vi arbejder med leg i pædagogisk praksis, så vi for alvor kan gå på legeopdagelse. I legeopdagelsen må vi insistere på empirisk nærhed og kontekstsensitivitet, være nysgerrige over for former for leg, der i første omgang kan virke fremmede, stille, uforståelige eller uventede; vi må diskutere legepraksisser kollektivt; vi må gå på opdagelse i egne fordomme om legepraksisser; og vi må udvikle et sprog om legepraksisser kontinuerligt. Oplægget giver dig indsigt i: At der er en sammenhæng mellem de legeerfaringer du har som fagprofessionel, og de fortolkninger af børns legepraksisser, som er en del af din pædagogiske praksis. Indblik i, hvordan du kan arbejde med dine fortolkninger af børns legepraksisser Ideer til, hvordan du kan udforske sammenhængen mellem sprog om legepraksisser og tolkninger af legepraksisser Helle Marie Skovbjerg er professor på Designskolen Kolding og har gennem en årrække ledet store forskningsprojekter om leg, legedesign og pædagogik både nationalt og internationalt. Gennem stemningsperspektivet på leg har Helle Marie udviklet sprog om legepraksisser i tæt samspil med forskellige pædagogiske kontekster. Det har Helle Marie blandt andet skrevet om i bøgerne Ti tanker om leg (2021) og Perspektiver på leg (2016).

Læs mere

Connie Nissen

Når hverdagens gøremål bliver til udviklingsmuligheder Dette nye oplæg ved Connie Nissen sætter fokus på, hvordan børns sansemotoriske udvikling kan styrkes gennem aktiv deltagelse i hverdagens gøremål både i hjemmet og i dagtilbuddet. Deltagerne får øjnene op for de mange udviklingsmuligheder, der gemmer sig i hverdagens rutiner. Når børn inviteres til at deltage i daglige opgaver, skabes der naturlige muligheder for at stimulere deres sensoriske bearbejdning, styrke deres motoriske kompetencer og understøtte deres deltagelse i både små og store fællesskaber. De daglige gøremål bliver ofte betragtet som praktiske opgaver, der blot skal overstås. I dagtilbud kan de stå i vejen for det planlagte pædagogiske arbejde, og i hjemmet vælger voksne ofte selv at udføre opgaverne for at spare tid eller undgå uro. Men netop her ligger et stort og ofte overset udviklingspotentiale. Oplægget sætter skarpt fokus på, hvordan voksnes syn på børns deltagelse i hverdagen kan være med til at styrke både sansemotorisk udvikling, følelsesmæssig regulering, selvstændighed og relationen mellem barn og voksen. Med afsæt i Connie Nissens mangeårige arbejde inden for sanseintegration, sansemotorik, relationer og neuroaffektiv udvikling belyses, hvordan børns adfærd, trivsel og muligheder for deltagelse i fællesskaber påvirkes af deres aktive medvirken i hverdagens opgaver. Oplægget henvender sig til alle, der har en vigtig rolle i børns liv, herunder pædagogisk personale, forældre, plejeforældre og bedsteforældre. Deltagerne præsenteres for en lang række konkrete idéer til, hvordan voksne kan skabe rammer, der øger børns lyst og mulighed for deltagelse. Samtidig guides de til at se velkendte hverdagssituationer i et nyt perspektiv, hvor formålet ikke alene er at få opgaven løst, men også at understøtte barnets udvikling, læring og fællesskabsdeltagelse. Deltagerne får blandt andet Indblik i, hvordan hverdagens almindelige gøremål kan bruges til at skabe deltagelsesmuligheder og styrke børns oplevelse af betydning, medansvar og ligeværd. Konkrete idéer til, hvordan børn og unges sansemotoriske udvikling kan stimuleres og udfordres gennem daglige aktiviteter. Nye perspektiver på velkendte gøremål og deres betydning for børns regulering, trivsel og deltagelse i fællesskaber. Viden om, hvordan stimuli kan justeres, tilpasses og doseres, så det enkelte barns temperament, behov og udviklingsniveau tilgodeses. Connie Nissen er privatpraktiserende ergoterapeut og har gennem mere end 35 år arbejdet med børn og unges sensoriske bearbejdning, motoriske udvikling og relationers afgørende betydning for trivsel og udvikling. Gennem årene har hun samarbejdet tæt med dagpleje, dagtilbud, skoler, specialtilbud, aflastningsfamilier og plejefamilier om at skabe gode udviklingsbetingelser for børn og unge. Hun er forfatter til: Sansemotorik og Samspil. Forstå børn der er svære at forstå (Psykologisk Forlag, 2016) Sansemotoriske legeaktiviteter. Med fokus på samspil og fællesskaber (Akademisk Forlag, 2022)

Læs mere

Pernille Juul Darling

Diagnoser, neurodivergens og (u)tryghed Flere og flere børn, unge og voksne får psykiatriske diagnoser, og diagnoser er i stigende grad blevet en linse, vi ser menneskers forskellighed, vanskeligheder og behov igennem. En diagnose kan give adgang til forståelse, støtte og de rette indsatser, men den kan også risikere at blive en forklaring, der skygger for blikket på det hele menneske. Med afsæt i tilknytningsteorien sættes der fokus på, hvordan udviklingen i vores samfund kan være med til at skabe utryghed. Mennesker forsøger hele tiden at tilpasse sig de omgivelser og forventninger, de møder. Men når krav og forventninger overstiger det, den enkelte har mulighed for at håndtere, kan det føre til overbelastning og utryghed. For børn og unge kan det komme til udtryk som uro, modstand, tilbagetrækning eller vanskeligheder ved at indgå i fællesskaber. I oplægget undersøges derfor sammenhængen mellem diagnoser, neurodivergens og tryghed. Der ses på, hvordan individuelle forudsætninger spiller sammen med de relationer, fællesskaber og miljøer, mennesker indgår i. Hvis ønsket om et mere rummeligt samfund, hvor flere får mulighed for at være en del af fællesskabet, ikke skal ende som en skåltale, kræver det rammer, hvor mennesker med forskellige forudsætninger kan udvikle sig og deltage på forskellige måder. Her må diagnosen hverken overses eller få lov til at definere hele mennesket. Pernille Juul Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, lektor ved SDU og seniorforsker ved Center for Evidensbaseret Psykiatri. Pernille er medlem af Børnerådet og har en særlig interesse for, hvordan tryghed påvirker børn med psykiatriske diagnoser. Hun har skrevet bøgerne ”Det neurodivergente menneske” og ”Tryghed og tilknytning – samfundets glemte grundsten”

Læs mere

Benny Andersen Prisen

Benny Andersen Prisen uddeles på Børnekonferencen 2026 for 16. år i træk. Formålet med Benny Andersen Prisen er tosidet: 1) At hylde de personer, som yder ekstraordinær og succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for et eller flere socialt udsatte børn i Danmark. 2) At synliggøre ’de gode eksempler’, så de kan inspirere andre. Du kan indstille din egen kandidat til Benny Andersen Prisen, se alle de vindere og øvrige indstillede og læse meget mere om historien mv. på www.bennyandersenprisen.dk

Læs mere

Tidligere oplægsholdere

Nedenstående liste går tilbage til 2018 og indeholder således ikke oplægsholderne fra Børnekonferencerne i årene 2011-2017.

Foredragsholdere

Mød foredragsholderne på Børnekonferencen 2026

Tidligere oplægsholdere

Kontakt Børnekonferencen