Børnekonferencen

Kvalitet i et børneperspektiv – når læringsmiljøer reelt gør en forskel for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

Oplægget tager udgangspunkt i børnenes oplevelse af kvalitet fra et børneperspektiv og bygger på en række samtaler med børn om deres oplevelse og forståelse af krav og forventninger til dem i de læringsmiljøer, de tilbringer deres hverdag i. Oplægget spejler børnenes oplevelse med de krav og mål som rammen for læreplanen stiller og viden om kvalitet. Oplægget vil derfor komme ind på forskningsinformeret viden og hvilken pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse og nødvendigheden af en fælles forpligtende kvalitetsforståelse i praksis. Vi går i dybden med det pædagogiske grundlags børnesyn og de krav det stiller til de pædagogisk læringsmiljøer i dagtilbud. 

Oplægget belyser spørgsmål som:

  • Hvordan kan vi forstå et børneperspektiv på kvalitet?
  • Hvordan kan læringsmiljøer påvirke børnenes udviklingsmuligheder?
  • Hvordan kan vi arbejde med et mind-set, der reelt tager udgangspunkt i et børneperspektiv; hvad skal børnene lære, så hvad skal de voksne gøre?

 

Stine Elverkilde

Stine Elverkilde er forfatter og driver en selvstændig praksis med ledelses- og organisationsudvikling, tilsyn, foredrag mv.

Stines primære optagethed er hvordan viden kan blive til nye handlinger i praksis. Stines oplæg indeholder derfor mange eksempler fra hverdagen i dagtilbud og dagpleje.  

Stine Elverkilde har mere end 20 års erfaring fra den pædagogisk sektor, herunder:

  • Lektor i de pædagogiske fag fra pædagog- og læreruddannelsen
  • Pædagogisk Udviklingschef for 0 – 18 års området samt understøttende funktioner med ansvar for strategiudvikling, organisationsudvikling, implementering, ledelsessparring, udvikling af feedbackstrukturer mv.
  • Chefkonsulent med ansvar for professionsportefølje med strategi- og kompetenceudvikling for 0 – 18 års området, herunder udvikling af praksisnær kompetenceudvikling
  • Diverse strategiske samarbejdsfora og uddannelsesudvalg