Bygholm er en moderniseret herregård fra 1775, beliggende i den smukke Bygholm Park tæt på Horsens centrum. Hotelbygningerne ejes af Bygholm Parkhotel, Horsens K/S, mens hotellet drives af Comwell. Den omkringliggende park ejes af Horsens Kommune.
På Comwell Bygholm Park mødes stolte traditioner og det moderne liv i de charmerende herregårdsomgivelser nær Horsens centrum. Bygholm er beliggende i den smukke Bygholm Park, kun 4 km fra motorvejen.
Stedet byder på rummelige og lyse mødelokaler med udsigt til parkanlæg, skov og sø. Særligt i restauranten – med en naturskøn panoramaudsigt over parken – oplever man det historiske vingesus. Børnekonferencen er blevet afholdt flere forskellige steder. Siden 2012 er Børnekonferencen dog blevet afholdt på Bygholm hvert år (med en enkelt ekstra udgave i Cirkusbygningen 2017).
Bil: Tag frakørsel 56b på E45 og herefter frakørslen i rundkørslen ad Ny Hattingvej mod Horsens. Fortsæt ad Hattingvej. Drej til venstre ad Schüttesvej/Rute 52 og kør 350 m.