Børn og Unge som pårørende

Ca. 80.000 børn og unge mellem 0-28 år oplever i løbet af et år at en forælder rammes af en fysisk sygdom. Derudover oplever ca. 45.000 børn og unge i løbet af et år at en søskende rammes af en alvorlig fysisk sygdom. At leve med en alvorligt syg forælder eller søskende kan have store konsekvenser. Forskning viser at disse børn og unge har markant dårligere mental sundhed end andre børn og unge. De er i en højrisikogruppe, både når det gælder risikoen for at udvikle alvorlige psykiske problemer eller for at få problemer med skolegang, uddannelse, sociale relationer m.v. Problemer som kan række langt ind i voksen livet.

Mange pårørende tilsidesætter egne behov og kan ved langvarig sygdom helt miste evnen til at mærke egne behov. Nogle børn og unge forbinder ikke de svære og tanker og følelser de har med forælderens sygdom og søger derfor ikke hjælp. Eller de ønsker ikke at belaste forældrene – der i forvejen slås med sygdom – med viden om at de trives dårligt eller savner noget.

I takt med store lægevidenskabelige landevindinger er der flere og flere, som lever mange år med livstruende sygdomme. Flere får kroniske sygdomme. Bagsiden af denne positive udvikling er at børn og unge oplever at en stor del af deres opvækst er præget af sygdom i familien. Det er på en paradoksal måde bagsiden af den medicinske medalje, der på den siden side bringer længere liv og håbet om helbredelse med sig. Men som på den anden side øger den periode med sygdom, som kan belaste de pårørende børn og unge og give forstyrrelser i deres udvikling.

Desværre er der mange pårørende børn og unge som ikke får den hjælp, de har brug for. Undersøgelser fortæller os at personalet på hospitalet, hos kommunen, i skolen eller i børnehaven både efterspørger faglig viden og modet til at støtte og vejlede familien. Derudover er mange fagprofessionelle i tvivl om hvor de kan henvise til yderligere hjælp.

Dette foredrag vil sætte fokus på risiko og beskyttelsesfaktorer samt se på forskellige interventionsmuligheder i forhold til det forebyggende, støttende eller behandlende niveau i forhold til børn og unge som pårørende.

Preben Engelbrekt

Direktør og stifter af Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt har dedikeret sit liv til at arbejde med og for sorgramte mennesker.

Han startede sin karriere i Kræftens Bekæmpelse. Her gik det op for ham, at der manglede et tilbud til unge der levede med syge forældre – eller som havde mistet forældre. For 20 år siden startede han derfor Unge & Sorg, der siden blev til Børn, Unge & Sorg. Børn, Unge & Sorg – som er en del af Det Nationale Sorgcenter – tilbyder i dag specialiseret behandling til børn og unge, der oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende.

I sin karrierers forløb har Preben Engelbrekt skrevet og bidraget til adskillige bøger om sorg, gruppeterapi, og kræftsygepleje. Han er blandt andet medforfatter på borgen ’At forstå sorg’. Ved siden af sit lederskab og udvikling af organisationen, har han i alle årene også fortsat sit arbejde med gruppeterapi af unge efterladte.

I dag bliver Preben Engelbrekt ofte brugt som ekspert på sorgområdet, og han blander sig også ofte selv i debatten for at bidrage til sin mission om at nedbryde tabuerne omkring død og sorg. Preben Engelbrekt har i samfundsdebatten de seneste år sat særligt fokus på manglen på systematisk støtte til pårørende børn og unge.

Preben Engelbrekt har en kandidatgrad i cand.scient.soc. og er desuden uddannet socialrådgiver og psykoterapeut MPF.