Børnekonferencen

Menu

Program 2023

Mød oplægsholderne på Børnekonferencen 2023

Bo Hejlskov Elvén

Børnesyn i verdens ældste pædagogiske debat I de 25 år jeg er kommet i personalerum i skoler, på opholdssteder og institutioner som psykolog og supervisor, har jeg altid fundet to børnesyn og holdninger til arbejdet: Børn er egoistiske og skal opdrages til at være lydige. Metoderne er belønninger, straf, konsekvenser og faste grænser. Børn gør sit bedste og skal opdrages til autonomi og selvstændighed. Metoderne er støtte i form af struktur, anerkendelse og relation. Det er ingen nye holdninger. De blev beskrevet første gang af Platon. Siden har forskellige tænkere op igennem tiden taget den ene eller den anden position. Først i nyere tid har nogen været interesseret i hvilken pædagogisk position som er mest effektiv. Oplægget går igennem debattens udgangspunkt og tager afsæt i pædagogisk forskning og evolutionsforskning og når frem till en forklaring af de processer hos pædagogen som leder til god og fremgangsrig pædagogik. Oplægget bygger på forskning af Bo Hejlskov Elvén ved Birmingham City University. Anden del af oplægget er en præsentation af en ramme for metodevalg ved adfærdsproblemer, med fokus på håndtering med afsæt i afstemt pædagogik (low arousal), evaluering samt forandring med afsæt i neuropsykologi og specialpædagogik. Foredraget vil blandt andet give svar på følgende spørgsmål: Hvad styrer pædagogers valg af metode ved adfærdsproblemer? Hvilke metoder er mest fremgangsrige ved adfærdsproblemer? Kan jeg selv ændre måden jeg tænker og arbejder på ved at være bevidst om hvad som påvirker mig? Bo Hejlskov Elvén Bo Hejlskov Elvén er psykolog og forfatter. Siden 2017 har han været tilknyttet Birmingham City University, hvor han forsker i, hvad som påvirker pædagogers metodevalg i hverdagen. Bos arbejde indgår i en humanistisk pædagogisk tradition med nøglebegreberne anerkendelse, low arousal og autonomistøtte. Bos videnskabelige afsæt er udviklingsneuropsykologi og evolutionspsykologi. Bo har skrevet et antal bøger om problemadfærd og autonomistøttende pædagogik. Hans bøger er udgivet på 15 sprog.

Læs mere

Katinka Gøtzsche

Hvordan kan man udvikle relationskompetence ved at træne mindfulness? Vi står midt i en trivselskrise. Børn og unge er udfordret på deres mentale helbred. Samtidig er der et voldsomt pres på de fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Lærere og pædagoger går ned med stress eller vælger andre fag. Der er nok af udfordringer. Samtidig kender de fleste, der arbejder med børn og unge kender også glæden ved arbejdet. Der hvor det giver mening og man kan mærke, at man gør en forskel. Dette oplæg vil have et fokus på relations-arbejdet som en vigtig nøgle til, at børn og unge kan trives og udvikle sig og til at fagpersonalet omkring dem kan finde glæde og mening i dagligdagen. Det er nemt at skabe gode relationer når alting er godt. Men hvordan skaber man gode relationer i en presset hverdag med mange børn, der har forskellige behov og måder at udtrykke disse behov på? Og hvor der også er høje forventninger til faglige mål. Oplægget vil komme med bud på, hvordan man kan udvikle relationskompetence gennem mindfulness- og compassiontræning. Enhver relation består af hvad de involverede bringer med sig ind i relationen. At udvikle relationskompetence betyder at opdage og tage ansvar for hvad man bringer med ind i en relation. Det betyder at være i stand til at se bag om barnets adfærd og have medfølelse og empati for barnet. Og det betyder at kunne afstemme sin egen adfærd så man kan hjælpe det enkelte barn bedst muligt til at føle sig set og anerkendt som menneske. Det handler om at være opmærksom på sig selv og den anden. Gennem mindfulnesstræning kan man blive opmærksom på sig selv og regulere sig selv når man er under pres. Man kan opdage det alment menneskelige i sig selv og barnet/den anden og derigennem træne sin empati og forståelse for andre. Oplægget vil komme med bud på svar til følgende spørgsmål: Hvordan kan et opmærksomt fokus på sig selv befrugte relationen til andre? Hvordan kan mindfulness være en hjælp når man i en udfordrende situation, føler man mister sig selv og reagerer modsat sine grundværdier? Hvordan kan man styrke sin empati og respekt for andre mennesker? Katinka Gøtzsche Cand.mag i dramaturgi og psykologi. Formand for foreningen Børns Livskundskab  Uddannet i relationskompetence og supervision hos psykolog Helle Jensen. MBSR-underviser (Mindfulnessbaseret Stressreduktion) – uddannet fra Århus Universitet. Certificeret underviser i .b et engelsk mindfulnessprogram for børn. Certificeret til at uddanne undervisere i .b https://mindfulnessinschools.org Har stor erfaring med at udarbejde programmer og metoder til at fremme trivsel, læring og udvikling samt mental sundhed fra forskellige projekter i Danmark og i udlandet. Har gennem de sidste 15 år undervist børn, unge, lærerstuderende, undervisere på læreruddannelsen, lærere og andet fagpædagogisk personale i relationskompetence og mindfulness. Har selv arbejdet med meditation og selvudvikling i 25 år. Har skrevet forskellige artikler og bøger om emnet.

Læs mere

Søren Hertz

Det systemiske perspektiv som modbevægelse til den stigende oplevelse af afmagt. Et oplæg om altings forbundethed. Vi tror, vi tænker vores egne tanker. Det gør vi ikke. Vi tænker vores kulturs tanker. Et systemisk perspektiv insisterer på uærbødigt at udfordre de mange kulturelle konstruktioner, der fremstår som tilsyneladende sandheder: Oplægget tager udgangspunkt i, at børn og unge ikke er problemet. De viser problemet. Symptomer og problemadfærd må ikke blot forstås som karakteristika, men som kommunikation og dermed som invitationer. De inviterer til en proces, der rækker ud over dem selv. På den måde er børn og unge hjælpsomme, også når de fremtræder voldsomme og uforståelige. Vi må bevæge os fra bekymring til nødvendighed: Børn og unge inviterer til dialoger og processer, der i sidste ende kan føre alle involverede nye steder hen. Vi må derfor bevæge os ud over en opdeling af børnene og de unge som ramt, andre som pårørende, fordi denne opdeling forstyrrer vores nysgerrighed. Vi må skabe alliancer med alle, gerne på tværs af de arenaer, børn og unge vokser op i, også fordi mange forældres og professionelles oplevelse af at komme til kort og for langt fra hinanden har ført til et årelangt fokus på børns og unges særlige behov. Nogle taler om systemsvigt, når der går for lang tid, før børn og unges får muligheder for at blive udredt. Oplægget forholder sig til risikoen for et større systemsvigt, hvis børn og unge alene beskrives og behandles ud fra et individualiseret udgangspunkt. Og samtidig med dette: Det er den største alvor, der inviterer til de mest afgørende forandrings- og udviklingsprocesser. Hvis vi derimod på forhånd har forestillinger om begrænsede udvikling, vil alle indsatser være båret af disse. Søren Hertz Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagdiscipliner. Han er forfatter af ”børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder” samt ”Børn og unge, psykiatri og samfund”. Senest er han medforfatter til ”10 anbefalinger til kommunerne – i anledning af oplæg til 10-årsplanen for bedre mental sundhed. Tilhørerne bliver klogere på: - Mulighederne forbundet med ”Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet” - Mulighederne forbundet med at bevæge sig ud over opdelingerne ’ramt og pårørende’ - Opgaverne forbundet med et perspektiv, der rækker ud over individet. I Metalog kalder vi det et transkontekstuelt perspektiv.

Læs mere

Rikke Yde Tordrup

Barnets perspektiv – børnebevidning for professionelle Et oplæg om, hvordan man som fagperson bruger børnebreve og børnerapporter til at sikre god børneinddragelse i socialsager, undersøgelser, behandling og terapi. Metoden, der anvendes, kaldes børnebevidning. Det er en enkel og letanvendelig metode, der bygger på udviklingspsykologi og tilknytningsteori. I oplægget klæder Rikke Yde Tordrup fagprofessionelle på til i teori og praksis at arbejde systematisk med at understøtte barnets perspektiv via metoden børnebevidning. Langt de fleste børn i Danmark vokser op i trygge rammer med en familie, der gennem hele barndommen bidrager til fortællingen om barnet og dets liv. Alle fortællinger former barnets narrative selvbillede. En lille gruppe af børn i Danmark har ikke disse rammer og muligheder. Deres forældre har ikke ressourcerne til at skabe familieliv og fortællinger for barnet, og så træder velfærdsstaten og systemet til. Det er børn, som er anbragt uden for hjemmet, enten i hele deres opvækst eller i dele af den. Børn, som i perioder af deres barndom bor på institution eller hos en aflastningsfamilie eller plejefamilie. Børn, som har en eller flere støttepersoner. Det er ”børn af systemet”. Mange har ingen fortællinger om eller forståelse for, hvor de kommer fra, og hvad det er for begivenheder, der har formet deres liv. Det er helt centralt for denne gruppe af børn, at de professionelle varetager barnets tarv og bistår dem med at forstå deres situation i barnets perspektiv. Alle de mange voksne, som gennem deres arbejde møder denne særlige gruppe af børn, har derfor en vigtig opgave. At bevidne disse børns liv og opvækst i børnesprog. At efterlade spor, breve og billeder, der tilsammen kan give børnene sammenhængende fortælling og forståelse. Børnebevidning dokumenterer løbende, hvordan barnets barndom udspiller sig set fra de fagprofessionelles perspektiv – og formidler det i børnesprog, så det er til at forstå. Rikke kommer i oplægget ind på, hvordan børnebevidning styrker barnets narrative selvoplevelse, barnets sekundære tilknytningsmønster, barnets indre arbejdsmodel af sig selv og andre og barnets selvværd og tillid til verden. Rikke introducerer metoden, så du selv kan benytte den straks i dit professionelle virke. Målet er at styrke barnets perspektiv, så alle børn, der får hjælp i det offentlige system, oplever at blive set, hørt og forstået samt får hjælp til at forstå deres egen situation. Oplægget kan både afholdes som foredrag 1-2 timer, som 1/2 temadag og som hel temadag og for mange forskellige målgrupper: Som medarbejder i det offentlige kan du have mange forskellige ”roller”, hvor du kan styrke barnets perspektiv gennem metoden børnebevidning. Børnebevidning udarbejdes uanset barnets alder. Selv for det lille barn vil det senere hen i livet være udviklende at kunne læse børnebevidninger fra barndomsårene. Foredraget vil bl.a. give svar på disse tre spørgsmål: Hvad er børnebevidning ? Hvorfor er børnebevidning vigtigt for børn og unge i udsatte positioner ? Hvordan kommer jeg godt i gang med børnebevidning ? Rikke Yde Tordrup Rikke Yde Tordrup er cand. psych. fra Århus Universitet (2001), autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi samt fagbogsforfatter og foredragsholder. Ud over sin praksis superviserer Rikke faggrupper, der har børn, unge og voksnes udvikling som målgruppe.

Læs mere

Benny Andersen Prisen

Benny Andersen Prisen uddeles på Børnekonferencen 2023 for 13. år i træk. Formålet med Benny Andersen Prisen er tosidet: 1) At hylde de personer, som yder ekstraordinær og succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for et eller flere socialt udsatte børn i Danmark. 2) At synliggøre ’de gode eksempler’, så de kan inspirere andre. Du kan indstille din egen kandidat til Benny Andersen Prisen, se de seneste 12 års vindere og øvrige indstillede og læse meget mere om historien mv. på www.bennyandersenprisen.dk

Læs mere

Johanne Schmidt-Nielsen

De vigtigste børnepolitiske dagsordener lige nu Generalsekretær for Red Barnet siden juni 2019. Johanne Schmidt-Nielsen har i mange år været en stærk stemme i Folketinget og i den offentlige debat om børn og voksne i udsatte situationer. Hun har siddet i Folketinget for Enhedslisten fra 2007-2019 og har i syv af årene været politisk ordfører. Hun blev valgt til folketinget i 2007 og har blandt andet været medlem af udlændinge- og integrationsudvalget, uddannelsesudvalget, indfødsretsudvalget og ligestillingsudvalget. Hendes politiske viden og engagement spænder vidt, men gennem sine mange år som medlem af Folketinget har hun især markeret sig som talsmand for de mest udsatte mennesker i samfundet og har arbejdet med emner som uddannelse, ligestilling og integration af indvandrere og inklusion – med stort fokus på børns rettigheder. Som generalsekretær i Red Barnet Danmark bruger Johanne Schmidt-Nielsen sin politiske indsigt og sociale indignation til at sætte børns ret til at overleve, lære og trives højt på den politiske dagsorden og kæmpe deres sag – både herhjemme og i udlandet. Johanne Schmidt-Nielsen har en B.A. i socialvidenskab fra Roskilde Universitet, Danmark

Læs mere