Resiliens i børnehøjde
Børn bliver først resiliente, når vi udsætter dem for relevante udfordringer – af tiltagende sværhedsgrad – og støtter dem i at komme godt igennem dem. Stille og roligt skal børn og unge have hjælp til at optrappe de relevante ”stier i hjernen” og bygge ovenpå lærerige erfaringer.
Anette Prehn præsenterer nogle af de værktøjer, hun har udviklet til børn og unge, og hvordan vi voksne også kan regulere vores egne følelser i hverdagen. Værktøjerne kan du som fagprofessionel med det samme gå hjem og bruge konkret i dit samspil med børn
Anette Prehn
Som sociolog af uddannelse er Anette Prehn trænet i at opdage mønstre og sammenhænge – i tiden, i organisationen, i mennesker og ikke mindst mellem mennesker. Hun er forfatter til mere end 20 bøger og minibøger om hjernens spilleregler og deres betydning for socialt samspil, læring, præstation og mental sundhed. Desuden driver hun virksomheden Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Hun indkapsler sin mission med ordene “Forskning til folket” og forløser et behov i samtiden for at gøre forskning hverdagsnyttig.