Er vores  praksis mere  forandringsresistent end vores retorik?

Den offentlige sektor implementerer i disse år mangfoldige arbejdsmodeller og teorier i arbejdet med børn.  Men forandrer vi vores praksis i samme udstrækning som vi forandrer de måder vi taler om vores praksis? Og sker der ikke ofte det, at vi, –  afhængigt af vores faglige baggrund-, forstår de samme begreber forskelligt, og derfor drager forskellige konsekvenser af de samme modeller?

På baggrund af aktuel forskning vil oplægget opridse hvordan nye arbejdsmodeller, metoder og teorier  bliver opsuget og brugt  af  moderne, komplekse organisationer som noget vi  hører- og  læser om, snakker sammen om,  overvejer og – måske – omsætter i praksis.  Fokuspunktet er den vigtige og vanskelige overgang fra tale til handling, samt dannelse af fælles forståelser af viden og modeller på tværs af fag og sektorer, som gør et meningsfuldt, koordineret samarbejde på tværs muligt.

Erik Laursen

Er sociolog og professor i læringsforskning på Aalborg Universitet,  samt  leder af  CISKO, et  center for forskning i  det socialfaglige arbejde  med udsatte børn og unge.  Flere af centerets aktuelle forskningsprojekter vedrører  implementering  af metoder, viden og strategier i offentlige organisationer