Børnekonferencen

Berig eller bekrig dine omgivelser

Dette foredrag giver jer en positiv – og effektiv – tilgang til kommunikation og konflikthåndtering i dagligdagen. Og byder på konkrete redskaber, hvormed man kan håndtere hverdagens kommunikation og konflikter i personalegruppen og overfor børn og deres forældre. Foredraget bygger på vellykket og gennemtestet praksiserfaring, med et solidt teoretisk grundlag.

Rune formidler redskaber, der er centrale i forhold til at håndtere små og store problemer. Indholdet bliver konkret præsenteret, så det er lige til at bruge i en hektisk og udfordrende dagligdag. En dagligdag, hvor I ønsker at se hinanden som medspillere, fremfor modspillere. Rune formår som få andre at tale gennem metaforer, som skaber en fælles referenceramme. Foredraget giver jer en fælles indsigt, der kan bygges videre på.

Rune Strøm formidler gennem humor, energi og genkendelige hverdagsfortællinger, der gør komplekse emner tilgængelige og brugbare. Hans foredrag er ikke bare tankevækkende – de er også underholdende! Som han selv siger: “Bare fordi det er alvorligt, kan vi godt have det sjovt samtidig!” Dette foredrag bliver Ikke en undtagelse.

Fra foredraget får I:

  • Konkrete brugbare redskaber til at styrke kommunikationen i dagligdagen, uanset om det er på skolen, i daginstitutionen eller i hjemmet.
  • Indsigt hvordan man skaber en åben, direkte og respektfuld dialog, og hvordan man undgår at gå i den “emotionelle bunker”, når konflikter opstår.
  • Metaforer der er lige til at bruge i dagligdagen

Rune Strøm

Rune Strøm er en rutineret og anerkendt foredragsholder med speciale i kommunikation og konflikthåndtering. Han har i årevis inspireret virksomheder, organisationer og institutioner med foredrag, kurser og workshops, der kombinerer humor, faglighed og praktiske redskaber.

Rune har en solid baggrund som socialpædagog og har efterfølgende videreuddannet sig som AKT-vejleder og er desuden internationalt certificeret Master Practitioner i mediation.

Han er forfattere til to bestsellerbøger.

Han er i dag medejer af firmaet Docenten, hvor han sammen med firmaet stifter, Susan Hart, arbejder med at udbrede kendskabet til den neuroaffektive udviklingsteori.