Børnekonferencen

Menu

Foredragsholdere

Mød oplægsholderne på Børnekonferencen 2024

Malene Angelo

Omsorgsgrebet - et fælles fagligt sprog for omsorg Alle børn har ret til omsorg og tryghed. Danske børn tilbringer en stor del af deres tid i dagtilbud. Kvaliteten af omsorgen i dagtilbud er afgørende for, at alle børn kan trives, lære og udvikle sig. I Dagtilbudsloven står der, at ”dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst”. Men omsorgen er dårligt beskrevet og får ringe vilkår, når andre opgaver og dagsordener presser sig på. Samtidig kan det være vanskeligt at tale om omsorgen for børnene. Bl.a. fordi omsorg er forbundet med de voksnes egne erfaringer med at modtage omsorg og evne til at regulere følelser. Det betyder, at kvaliteten af omsorgen er individuelt betinget og kan svinge mellem dagtilbuddene i en kommune, men også mellem de enkelte stuer i det samme dagtilbud. Det kan blive vilkårligt, om det enkelte barn bliver mødt med den omsorg og støtte, det har behov for.Skiftende medarbejdere kan yderligere gøre det vanskeligt at sikre kvaliteten af omsorgen.Med et fælles fagligt sprog og viden om omsorgens betydning, bliver det lettere at prioritere omsorgen i forhold til andre opgaver. Omsorgsgrebet tilbyder et fælles fagligt sprog for omsorg, som er let forståeligt. Det handler om at møde børns grundlæggende behov for nærhed og autonomi. Omsorgsgrebet består af en enkel grafik og film, der demonstrerer, hvordan de forskellige elementer af omsorg kan se ud i praksis. Konkrete og visuelle eksempler kan skærpe opmærksomheden på den omsorg, børnene kalder på med deres adfærd. Det handleorienterede sprog i Omsorgsgrebet kan styrke de voksnes blik for børnenes perspektiver og gøre det lettere at møde børnenes behov. Samtidig kan Omsorgsgrebet bruges til at klæde nye medarbejdere på til at forstå deres opgave og til at opnå en fælles tilgang i arbejdet med at understøtte børnenes tryghed, trivsel og udvikling. På den måde behøver omsorgen ikke at være et individuelt anliggende, men kan i højere grad forstås som en fælles faglig opgave.Samtidig kan et fælles sprog for omsorg gøre det lettere at samarbejde med forældre om den fælles opgave, der ligger i at give børnene den omsorg og støtte, de har behov for. Og i det tværfaglige samarbejde om børnene giver Omsorgsgrebet et fælles afsæt for at forstå barnets signaler og behov.  Oplægget gør tilhørerne klogere på:Hvad er Omsorgsgrebet?Hvilken forståelse af relationer og omsorg ligger bag omsorgsgrebet?Hvordan kan Omsorgsgrebet bruges til at styrke børns tryghed og trivsel?Malene AngeloMalene Angelo er psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi.Malene arbejder i Børns Vilkår, hvor hun formidler viden om betydningen af omsorg for børns tryghed, trivsel og udvikling. Malene har bidraget til udviklingen af Omsorgsgrebet og Børns Vilkårs øvrige materiale til pædagogisk personale. Hun deltager som ekspert i podcastserien Forælder uden filter og er forfatter på de digitale platforme Livet med Småbørn og Skilsmisseguiden. Derudover er Malene talsperson i Børns Vilkår og fast klummeskriver i Altinget Børn.Malene har lang erfaring fra børn-og ungeområdet med bl.a. undervisning og vejledning af forældre og fagprofessionelle, samt undersøgelse og behandling af børn, unge og familier i PPR, Familieafdeling, Familiehus og i Børnepsykiatrien.  

Læs mere

Susanne Skaanning

Relationsvejen Vi ved med sikkerhed, at de første barndomsår trækker tråde langt ind i voksenlivet. Vi ved også, at de barn-voksen relationer, børnene oplever her, får stor betydning for deres mulighed for at kunne trives, udvikles, samarbejde og lære nyt.  Af den grund bør alle medarbejdere (i fx dagtilbud eller skole) have mulighed for at være den voksne, der kan gøre en positiv forskel – uanset titel. Den, der kan møde børnene anerkendende og styrke deres tro på, at de kan lykkes.  Susanne Skaannings oplæg sætter lys på, hvorfor det er vigtigt at understøtte en stærk, anerkendende kultur, hvor alle medarbejdere har fælles viden på området og en praksis, hvor relationsarbejdet prioriteres.  Der zoomes herunder ind på, hvad der kendetegner en udviklingsstøttende barn-voksen relation og det udfoldes, hvorfor det er positivt (for alle parter), når de voksne møder børns oplevelser og perspektiver.  Der gives også eksempler på, hvordan selv små handlinger kan have stor betydning for et barns trivsel - og hvordan disse kan give barnet den nødvendige tryghed til at udforske verden, samarbejde og lære nyt.  Oplægget tager afsæt i den pædagogiske model ’Relationsvejen’, der beskriver, hvordan man skaber gode og udviklende relationer til børnene. ’Relationsvejen’ er en ramme, som kan bruges som fælles sprog og videns-fundament på vejen mod en stærk, faglig kultur. En kultur, hvor alle voksne (uanset rolle) i samarbejde kan reflektere over og arbejde aktivt og fagligt med relationerne til børnene og fællesskabet. Susanne Skaannings oplæg giver inspiration til: Hvad kendetegner en god relation? Og hvorfor bør den prioriteres? Hvordan skaber man udviklingsstøttende relationer? Og hvad så, når det ikke lykkes? Hvordan bevares et stærkt fokus på relationsarbejdet - også i en travl eller presset hverdag?  Susanne SkaanningSusanne Skaanning er forfatter til bogen ”Relationsvejen”, der tilbyder et fælles, opdateret sprog for kvalitet i relationer. Bogen (og modellen heri) tager afsæt i udviklingspsykologisk viden og forskning om børns trivsel, udvikling og læring - samt Susannes brede erfaring fra observationer og kvalitetsvurdering af praksis.  Med Relationsvejen som et fælles sprog, kan alle voksne omkring børnene blive en del af kvalitetsudviklingen. Susanne er kandidat i pædagogisk psykologi og specialist i barn-voksen-relationer. Hun arbejder som selvstændig tilsyns- og udviklingskonsulent samt oplægs- og foredragsholder. Hun samarbejder derudover med kommuner landet over om at implementere observationsredskabet KIDS i tilsyn og bidrager til at højne kvaliteten i både dagtilbud, skole og SFO gennem kompetenceudvikling af personalegrupper og ledere, der ønsker at bidrage til trivslen og det gode børneliv.

Læs mere

Stine Elverkilde

Kvalitet i et børneperspektiv – når læringsmiljøer reelt gør en forskel for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse Oplægget tager udgangspunkt i børnenes oplevelse af kvalitet fra et børneperspektiv og bygger på en række samtaler med børn om deres oplevelse og forståelse af krav og forventninger til dem i de læringsmiljøer, de tilbringer deres hverdag i. Oplægget spejler børnenes oplevelse med de krav og mål som rammen for læreplanen stiller og viden om kvalitet. Oplægget vil derfor komme ind på forskningsinformeret viden og hvilken pædagogisk praksis, der fremmer børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse og nødvendigheden af en fælles forpligtende kvalitetsforståelse i praksis. Vi går i dybden med det pædagogiske grundlags børnesyn og de krav det stiller til de pædagogisk læringsmiljøer i dagtilbud. Oplægget belyser spørgsmål som:Hvordan kan vi forstå et børneperspektiv på kvalitet?Hvordan kan læringsmiljøer påvirke børnenes udviklingsmuligheder?Hvordan kan vi arbejde med et mind-set, der reelt tager udgangspunkt i et børneperspektiv; hvad skal børnene lære, så hvad skal de voksne gøre? Stine ElverkildeStine Elverkilde er forfatter og driver en selvstændig praksis med ledelses- og organisationsudvikling, tilsyn, foredrag mv.Stines primære optagethed er hvordan viden kan blive til nye handlinger i praksis. Stines oplæg indeholder derfor mange eksempler fra hverdagen i dagtilbud og dagpleje.  Stine Elverkilde har mere end 20 års erfaring fra den pædagogisk sektor, herunder:Lektor i de pædagogiske fag fra pædagog- og læreruddannelsenPædagogisk Udviklingschef for 0 – 18 års området samt understøttende funktioner med ansvar for strategiudvikling, organisationsudvikling, implementering, ledelsessparring, udvikling af feedbackstrukturer mv.Chefkonsulent med ansvar for professionsportefølje med strategi- og kompetenceudvikling for 0 – 18 års området, herunder udvikling af praksisnær kompetenceudviklingDiverse strategiske samarbejdsfora og uddannelsesudvalg

Læs mere

Susan Hart

Når hverken ord, anerkendelse eller sanktioner er nok - Trivsel gennem relationer, struktur og guidning COPYRIGHT RICKY JOHN MOIIOYBørn træder ind i livet med en hjerne, der endnu ikke er udviklet til at forstå verden, sig selv ellerandre. De skal lære at styre deres krop, forstå deres følelser og indgå i fællesskaber ud over attilegne sig en masse viden. Denne modningsproces sker gennem relationer og i struktureredeomgivelser, hvor de oplever tryghed og stabilitet. Men i dag står vi overfor tre store udfordringer ibørns udvikling: mangel på stabile relationer, udisciplineret brug af sociale medier og fraværet afvenlige autoriteter, der kan skabe den nødvendige struktur.For at skabe trivsel hos børn er det nødvendigt at forstå trivselstrekanten, som består afsamhørighed, mening og kontrol. Børn har brug for samhørighed – en følelse af at være forbundetmed andre, hvor de føler sig set og forstået. Uden samhørighed opstår isolation, som hæmmerderes følelsesmæssige udvikling. De har også brug for mening i deres hverdag; at kunne se ensammenhæng mellem det, de oplever, og det, der sker omkring dem. Hvis børn mister dennefølelse af mening, mister de også motivationen og engagementet. Endelig har de brug for kontrol –en følelse af at kunne påvirke deres egen situation. Det er her, struktur og guidning fra voksnebliver afgørende, da det skaber den tryghed, der er nødvendig for, at børn kan navigere i deresverden.Samtidig har vi som mennesker et medfødt kognitivt potentiale, som skal udvikles og dygtiggøres.Det sker bedst, når vi får de rette betingelser for læring og udvikling i strukturerede, tryggeomgivelser. Når samhørighed, mening og kontrol er til stede, bliver de grundlæggende betingelserfor trivsel skabt, og børns følelsesmæssige modning fremmes. Det er denne balance, der kanhjælpe børn med at udvikle empati og bæredygtige sociale relationer, trods de udfordringer, destår over for i dag.Oplægget giver blandt andet viden om:1. Hvordan påvirker mangel på stabile relationer, sociale medier og fraværet af nærværendeautoriteter børns trivsel og udvikling?2. Hvordan kan vi som voksne skabe strukturer og aktiviteter, der understøtter børnsfølelsesmæssige modning?3. Hvorfor er hverken ord, anerkendelse eller sanktioner nok til at skabe reel trivsel ogudvikling? Susan Hart Susan er cand.psych., PhD., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi.Hun har været leder af et kommunalt familiebehandlingscenter og arbejdet på børnepsykiatriskafdeling. Hun er i dag selvstændig psykolog og har i tidens løb superviseret forskellige faggrupper,der arbejder med børn, voksne og familier. Derudover holder hun mange kurser og foredrag overhele Skandinavien. Hun er forfatter til en lang række fagbøger om neuroaffektivudviklingspsykologi, som er oversat til flere sprog. Hendes seneste bog er Følelser – Din oversetesuperkraft fra Politikens Forlag. Se mere på www.neuroaffect.dk.

Læs mere

Imran Rashid

Digitalisering og mental trivsel hos børn og unge Den digitale tidsalder har radikalt ændret vilkårene for, hvordan børn og unge udvikler sig, lærer, og interagerer med verden omkring dem. Med et særligt fokus på den mentale trivsel hos børn og unge, arbejder speciallæge Imran Rashid med at belyse, hvordan teknologi og digitalisering påvirker hjernen og adfærden, især i de formative år.   Imran Rashid er en fremtrædende speciallæge og forfatter, der har specialiseret sig i digital sundhed og de psykologiske konsekvenser af teknologiens udbredelse. Han undersøger, hvordan kommercielle platforme og sociale medier påvirker børns kognitive og emotionelle udvikling, og hvordan vi som samfund kan beskytte de yngste mod de negative effekter af konstant digital eksponering.   I sit arbejde fremhæver Imran Rashid, at barnets hjerne er særligt modtagelig overfor ydre stimuli under opvæksten, og at den uafbrudte adgang til skærme og digitale enheder kan forstyrre vigtige udviklingsprocesser. Med afsæt i neurovidenskabelige indsigter og omfattende research, tilbyder han et indblik i, hvordan vi kan støtte børn i at finde balancen mellem den digitale og fysiske verden.   Imran Rashids oplæg giver blandt andet viden om:         •     Hvordan digitaliseringen påvirker børns mentale sundhed og trivsel.       •     Hvilken rolle kommercielle algoritmer og sociale medieplatforme spiller i børns adfærd.       •     Hvordan skoler og forældre kan skabe et sundt digitalt miljø, der fremmer læring og trivsel.   Imran Rashid Imran Rashid er uddannet speciallæge og har i flere år arbejdet med digital sundhed og mental trivsel. Han er forfatter til flere bøger om digitaliseringens påvirkning på det moderne menneske, herunder Sluk (2017) og Sunde Vaner (2021). Rashid er en hyppig debattør i medierne om de etiske og sundhedsmæssige udfordringer, som den teknologiske udvikling medfører, særligt for børn og unge. Med sin baggrund kombinerer han sundhedsfaglig viden med praktiske løsninger til at skabe et sundt forhold til teknologi i hverdagen.

Læs mere

Benny Andersen Prisen

Benny Andersen Prisen uddeles på Børnekonferencen 2024 for 14. år i træk. Formålet med Benny Andersen Prisen er tosidet: 1) At hylde de personer, som yder ekstraordinær og succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for et eller flere socialt udsatte børn i Danmark. 2) At synliggøre ’de gode eksempler’, så de kan inspirere andre. Du kan indstille din egen kandidat til Benny Andersen Prisen, se de seneste 13 års vindere og øvrige indstillede og læse meget mere om historien mv. på www.bennyandersenprisen.dk

Læs mere