Ida er pisseprovokerende – et foredrag om følelser i pædagogisk arbejde

Jeg er pædagog, og arbejder professionelt med relationer – derfor investerer jeg mig selv i mit arbejde. De mennesker, som jeg møder, de får betydning for mig. På godt og ondt. Jeg ved, at mange pædagoger har det som jeg – og at det samme gælder for mennesker i andre professioner: Fx sygeplejersker, sosu´er, lærere og terapeuter. Vi har vores faglighed som ballast, men vi går på arbejde med os selv som redskab.

Jeg har meget ofte hørt, at jeg skulle involvere mig mindre følelsesmæssigt i mit arbejde og blive bedre til at holde den professionelle distance. Det har altid undret mig: Hvordan skulle jeg som menneske kunne undgå at blive følelsesmæssigt berørt, når en stor del af grundlaget for mit arbejde, består i at have nære relationer til andre mennesker?

Jeg mener, at vi skal væk fra begrebet den professionelle distance. Vi skal netop ikke distancere os fra vores følelser. Vi skal forholde os til dem.

Vi skal gøre op, med ideen om, at man ikke er professionel, hvis man er følelsesmæssigt engageret i sit arbejde: Når man har med mennesker og menneskers udvikling at gøre, er følelsesmæssig involvering, nærhed og professionalisme ikke hinandens modsætninger. De er hinandens forudsætninger. Hvis vi tier, ignorerer og skammer os over vores følelser, så kan vi ikke handle professionelt på dem. Og vi risikerer at svigte både os selv og dem, som vi har ansvar for.

Det gode gamle råd om at holde den professionelle distance er problematisk på flere måder: Det risikerer at føre til skam, over at have følelser på spil i relationen, og det kan øge risikoen for forråelse. Det kan også betyde, at vi ikke tør tilbyde børn den omsorg og nærhed, som de har brug for, fordi vi er bange for at involvere os følelsesmæssigt.

Med udgangspunkt i min bog Ida er pisseprovokerende – en bog om følelser i pædagogisk arbejde, vil jeg komme med eksempler på egne møder med børn og unge, og fortælle om, hvorfor det er så vigtigt, at vi – netop fordi vi skal være professionelle – forholder os til vores følelser, i stedet for at distancere os fra dem.

Rikke Smedegaard Hansen

Rikke Smedegaard Hansen blev uddannet pædagog i 1996 og har nu 25 års erfaring med pædagogisk arbejde indenfor såvel almen- som specialområdet. Hun har både arbejdet i børnehave, i SFO, på behandlingshjem og i netværk for unge og voksne. Desuden har hun cirka 10 års erfaring med at arbejde med inklusion
på skoler.
Rikke Smedegaard Hansen har i en årrække taget aktivt del i den offentlige debat og skrevet debatindlæg og kronikker – både alene og sammen med andre samt været fast klummeskribent på Fyens Stiftstidende. Hun var en del af ekspertgruppen under den tidligere regerings inklusionseftersyn, som blev påbegyndt i 2015 og afsluttet i foråret 2016.
Rikke Smedegaard Hansen er forfatter til bogen ”Ida er pisseprovokerende” som udkom på Akademisk Forlag i 2020.